FAKTA: Problemer i grønlandske detentioner

Skrevet af admin

05/01/2015

Dagens topnyheder

Ombudsmanden har besøgt flere grønlandske detentioner og rejser på den baggrund nu kritiske spørgsmål til de øverste ansvarlige myndigheder på området - Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Læs mere om Ombudsmandens besøg og observationer her:

* Der er i alt 22 detentioner i Grønland. 17 af dem er ikke døgnbetjente. I fire bygder er detentionerne uden fast politibetjening.

* Ombudsmandens besøgshold besøgte i 2013 fem detentioner. Herunder én døgnbetjent detention, tre ikke-døgnbetjente detentioner og én detention uden fast bemanding.

* I en af detentionerne uden fast bemanding havde de detentionsanbragte ikke mulighed for at tilkalde personale.

* De blev ikke tilbudt mad og drikke, og de havde ikke mulighed for toiletbesøg, medmindre den lokale politimyndighed var til stede.

* Alle detentionsanbragte blev visiteret, til de stod i trusser, uanset om der var konkret grund til det, lyder det.

* Derudover fandtes der kun én nøgle til detentionen.

* Ombudsmanden spørger blandt andet, om forholdene lever op til reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

* Ombudsmanden besøgte også fire af i alt seks anstalter for dømte i Grønland. Det var kun anstalten i Nuuk, der havde en særlig afdeling for kvinder.

Kilder: Ombudsmanden.dk

/ritzau/