FAKTA: Regeringens respektpakke er på trapperne

Regeringen ventes onsdag at fremlægge en længe ventet Respektpakke sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Pakken indeholder tre dele: Respekt for det offentlige rum, respekt for offentligt ansatte og respekt for retsvæsenet.

* Det offentlige rum:

Erstatningskrav skal også kunne rettes mod anstiftere. Partierne vil indføre et kollektivt erstatningsansvar mod anstiftere af optøjer - uanset om man kan identificere de personer, som har forvoldt skaden.

* Offentligt ansatte:

Antallet af anmeldelser af vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste er næsten tredoblet på 20 år. Partierne vil skærpe straffene for at overtræde paragraf 119 i straffeloven, der handler om vold og trusler mod tjenestemænd.

* Retsvæsenet:

I dag er der 42,7 procent, der i første omgang udebliver fra afsoning. Partierne hæver straffen for udeblivelse fra tre til seks måneder. Hvis man gentagne gange ikke møder op til afsoning, så vil man i andet tilfælde få en straksafsoningsdom.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV