FAKTA: Rød blok har overtaget førertrøjen

Skrevet af admin

11/01/2016

Mest læste i dag

Rød blok har lagt sig i førertrøjen, hvis man skal tro Voxmeters seneste måling af, hvor vælgerne vil sætte deres kryds ved et folketingsvalg.

* De røde partier står til at få 50,5 procent af stemmerne og dermed 90 af 175 folketingsmandater, hvis danskerne skulle i stemmeboksen nu. Det er en fremgang fra 47,7 procent og 85 mandater ved folketingsvalget i sommeren 2015.

* Blå blok går tilbage i målingen og kan kun snige sig op på 85 mandater med 49,4 procent af stemmerne.

* Alternativet, Enhedslisten og Radikale står alle til at få to mandater mere end ved folketingsvalget, mens SF vinder et.

* Folketingets største parti, Socialdemokraterne, står til at miste to af sine nuværende 47 mandater. Partiet er dog fortsat Folketingets største.

* Tre af Folketingets blå partier går tilbage, hvis man skal tro Voxmeters tal. De Konservative vil miste et mandat og dermed have fem tilbage. Dansk Folkeparti vil gå fra 37 til 33 mandater, og Venstre vil også havne på 33 mandater efter at have mistet et mandat.

* Liberal Alliance står til at vinde et enkelt mandat mere og dermed blive det eneste blå parti med fremgang.

* Voxmeters måling er baseret på interviews med 1026 repræsentativt udvalgte vælgere, og det betyder, at der altid vil være en statistisk usikkerhed. I denne undersøgelse er usikkerheden på 3,1 procentpoint.

Kilder: Voxmeter

/ritzau/