FAKTA: Så farligt er sprængstoffet i Kundby-sag

Skrevet af admin

08/03/2016

Dagens topnyheder

I den såkaldte Kundby-sag er en 16-årig pige og en 24-årig tidligere syrienkriger sigtet for at ville angribe to skoler på Sjælland.

Politiet mener i den forbindelse at vide, at pigen har anskaffet kemikalier og forsøgt at fremstille sprængstoffet TATP, der er uhyre farligt.

Samtidig skulle den 24-årige have skaffet bombemanualer.

Læs om TATP, her:

* TATP fremstilles af blandt andet acetone, brintoverilte og syre. Det er meget populært blandt terrorister, fordi det er nemt at fremstille, men det er også kendt som "Satans mor", fordi det er meget ustabilt. Det blev blandt andet brugt ved terrorangrebet i London i 2005.

* Herhjemme var det TATP, der eksploderede mellem hænderne på Lors Doukaev på Hotel Jørgensen i København, og det var også dette sprængstof, som de dømte i den såkaldte Glasvej-sag havde fremstillet.

/ritzau/