FAKTA: Så mange er idømt lovens strengeste straf

Skrevet af admin

19/03/2015

Mest læste i dag

Med torsdagens livstidsdom over en 67-årig mand for drabsforsøg på ekssvigersønnen og drabet på advokat Anders Lindholt i fogedretten i København er i alt 15 personer blevet idømt lovens strengeste straf indenfor de seneste 10 år:

* 2013: Den 30-årige Faruk Rooma Alam bliver i byretten idømt fængsel på livstid for mordbrand i en lejlighed i Greve mod 26-årige Nilab Shahkor. Landsretten nedsætter hendes straf til fængsel i 16 år.

* 2012: Den 31-årige Andreas Linnet og 26-årige Jonas Melchior Hansen idømmes livsvarigt fængsel for at have dræbt den 68-årige Elke Mamsen og hendes 42-årige søn Hans Mamsen på familiens landejendom ved Møgeltønder.

* 2011: Den 46-årige Marcel Lychau Hansen - også kendt som Amagermanden - idømmes fængsel på livstid for to drab og seks voldtægter, der blev begået over en årrække.

* 2011: Morten Skipper-Pedersen idømmes fængsel på livstid for at have dræbt sine tre børn i Birkerød i Nordsjælland i februar samme år.

* 2011: Steen Lassen idømmes livsvarigt fængsel af Østre Landsret for drabene på sin hustru og parrets to døtre året forinden.

* 2010: John Knudsen idømmes livstidsfængsel for at have dræbt og seksuelt mishandlet den 52-årige Kirsten Bay Andersen på sin båd i Haderslev.

* 2008: Den 33-årige Martin Petersen får ved landsretten stadfæstet sin livstidsstraf for at have kvalt og stukket sin tidligere samleverske og parrets to børn på fire og seks år til døde i Sønderborg.

* 2007: Den 31-årige Lars Petersen dømmes for blandt andet brandstiftelse, drab, indsmugling af 13 ton hash og forsøg på indsmugling af store mængder kokain.

* 2006: Østre Landsret finder den 60-årige Gunnar Jensen Grevsen skyldig i at have dræbt to bekendte på Amager.

* 2006: Ghulam Abbas bliver dømt for at stå bag æresdrabet på den 18-årige Ghazala Khan, der blev skudt ned på banegården i Slagelse, og for drabsforsøget på hendes mand.

* 2005: Mike Drewsen og Maria Kramer bliver begge idømt fængsel på livstid for at have planlagt og gennemført drabet på Ronni Blæsbjerg og Janne Løffler Jansen i Herlev og for derefter at have stjålet deres værdier.

* 2005: Den 45-årige skorstensfejer Jan Arno Beblein forsøger forgæves at få Højesteret til at idømme ham en forvaringsstraf for det seksuelt betingede drab på den 10-årige Sonja Emborg i landsbyen Mjels syd for Aalborg. Men livstidsdommen stadfæstes.

/ritzau/