FAKTA: Så mange ulovlige cigaretter ryges der i Europa

Hver tiende cigaret, der blev røget i EU-landene i 2013, var ulovlig.

Enten er de illegale cigaretter kopier fra Kina eller såkaldte Illicit Whites, som produceres lovligt i Hviderusland. Derefter sælges de i EU-lande, hvor de er ulovlige.

Lillejuleaften blev fem millioner illegale cigaretter fundet i en skibslast i Aarhus Havn - med stor sandsynlighed var det netop Illicit Whites.

Se her, hvor stort forbruget af illegale cigaretter estimeres til at være i EU:

* I 2012 var det 11,1 procent af det samlede antal cigaretter, som blev røget i EU, som var ulovlige. Det drejede sig om 65,7 milliarder illegale cigaretter.

* Det tal faldt på et år til 58,6 milliarder cigaretter. Det vurderes, at det er en koordineret indsats fra kontrolmyndigheder og tobaksindustrien, der har fået tallet til at falde.

* En tredjedel af dem var de såkaldte Illicit Whites, som kan oversættes til "illegale hvide". Illicit Whites er betegnelsen for en type cigaretter, som stormer frem på det ulovlige marked i EU.

* Illicit Whites er ikke kopier, men har egne mærker, blandt andet "Pioneer". De produceres blandt andet i Mellemøsten og Hviderusland.

* Forbruget af Illicit Whites i EU steg med 15 procent i 2013 i forhold til året før.

* I 2013 var det 19,6 milliarder ud af 58,6 milliarder ulovlige cigaretter, som var Illicit Whites. I 2007 var det kun 2,6 milliarder ud af et samlet forbrug på 60 milliarder ulovlige cigaretter, som var Illicit Whites.

Kilder: Philip Morris Danmark og KPMG-rapport fra 2014 om det illegale cigaretmarked i EU.

/ritzau/

Dagens Gossip