FAKTA: Så mange vestlige våben har IS

Når militante islamister fra Islamisk Stat begår krigsforbrydelser, er det ifølge en rapport fra Amnesty International ofte med våben fremstillet i USA, EU, Rusland og Kina.

Amnesty International har lavet en oversigt over nogle af de større våbenlagre, der er blevet tabt til Islamisk Stat:

Januar 2014: Amerikansk militærudstyr fra en politistation i Fallujah, Irak.

Juni 2014: Omkring 250.000 kemiske våben fra en kemisk fabrik i Al-Muthana, Irak.

Juni 2014: Mange amerikanske militærbiler og tanks. Masser af våben og ammunition, nok til at bevæbne 60.000 soldater. Erobringen skete ved belejringen af Iraks næststørste by, Mosul.

August 2014: Kampfly og helikopter fra en luftbase i al-Raqqa.

Oktober 2014: Flere tanks og køretøjer samt masser af våben og ammunition fra en base i Anbar, Irak.

Maj 2015: Flere end 100 kampvogne, mindst ti tanks og våben fra Ramadi, Irak.

Maj 2015: Våben og missiler fra en luftbase i Palmyra, Syrien.

Kilde: Amnesty International

/ritzau/

Dagens Gossip