FAKTA: Så meget betaler vi med dankort

Skrevet af admin

05/09/2014

Dagens topnyheder

En ny aftale om Dankortet betyder, at allerede fra juli 2015 år behøver man ikke at bruge sin PIN-kode, når man handler for beløb op til 200 kroner.

* I slutningen af 1984 begyndte pengeinstitutterne at tilbyde deres kunder dankort i elektronisk form.

* Siden kortets lancering er antallet af betalinger med dankort steget hvert eneste år bortset fra 2009, hvor privatforbruget i Danmark faldt.

* I 1990 blev der for eksempel foretaget omkring 100 millioner betalinger med dankort til en værdi i underkanten af 50 milliarder kroner.

* I 2010 benyttede danskerne det elektroniske kort omkring 900 millioner gange til en værdi på omkring 275 milliarder kroner.

* Udviklingen er sket på bekostning af papirbaserede betalingsformer som check og kontanter.

* Der findes ikke statistik over de to betalingsformer. Men et skøn siger, at andelen af betalinger med kontanter og check i detailhandlen de seneste 20 år er faldet fra knap 80 procent til cirka 25 procent.

Kilder: Nationalbanken og Danmarks Statistik.

/ritzau/