Vederlagskommissionen har mandag fremlagt anbefalinger til et mere tidssvarende aflønning af folkevalgte politikere i Danmark. Her kan du læse, hvad politikerne tjener i dag:
* Danske folketingspolitikere får 685.871 kroner om året plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.
* I vores nabolande ligger årslønnen en smule under. Således tjener et medlem af parlamentet i Sverige 561.045 kroner om året, mens lønnen i Tyskland er 675.175 kroner om året.
* Dertil kommer pension, der varierer meget, alt efter hvor længe folketingsmedlemmet har siddet i Folketinget.
* Har man siddet på tinge i mindst et år, får man indbetalt 79.142 kroner i pension om året.
* Har man siddet i mere end 20 år, får man den højeste sats: 348.572 kroner om året.
* Ministre får en årsløn på mellem 1.171.318 kroner årligt og op til de 1.464.148 kroner, som statsministeren får. Folketingets formand får det samme som statsministeren.
* Pensionsindbetalingerne svinger mellem et årligt beløb på 86.598 kroner og op til 318.472 kroner om året.
Kilder: Folketinget og Politiken.
/ritzau/