FAKTA: Så meget tjener politikerne på Christiansborg

Skrevet af admin

25/03/2016

Dagens topnyheder

Det var meningen, at Vederlagskommissionen skulle afklare, hvad politikere på Christiansborg og i kommunerne skal tjene fremover.

Men forslagene blev hældt ned af brættet af forligspartierne, selv om de havde givet håndslag på at følge kommissionens forslag.

Derfor er der ikke kommet en afklaring på deres løn- og pensionsforhold endnu.

Her kan du se, hvor meget folketingspolitikere tjener i dag:

* Danske folketingspolitikere får 685.871 kroner om året plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.

* Ministre får en årsløn på mellem 1.171.318 kroner årligt og op til de 1.464.148 kroner, som statsministeren får. Folketingets formand får det samme som statsministeren.

* Dertil kommer pension, der varierer meget, alt efter hvor længe folketingsmedlemmet har siddet i Folketinget.

* Pensionsindbetalingerne svinger mellem et årligt beløb på 86.598 kroner og op til 318.472 kroner om året.

* Har man siddet i mere end 20 år, får man den højeste sats.

Kilder: Folketinget.

/ritzau/