FAKTA: Så stor er havmølleparken Gode Wind 2

Skrevet af admin

17/07/2014

Mest læste i dag

Dong Energy har torsdag solgt 50 procent af den tyske havmøllepark Gode Wind 2 til fire danske pensionsselskaber for en samlet salgspris på 4,5 milliarder kroner.

Her kan du læse, hvor meget strøm parken skal producere:

* Opførelsen af Gode Wind 2 forventes påbegyndt i 2015 og fuld drift af denne og naboparken Gode Wind 1 forventes i 2016.

* Gode Wind 2 vindmølleparken på i alt 252 MW skal levere CO2-fri strøm.

* Den vil være i stand til at levere det årlige elforbrug for flere end 260.000 husstande.

* Havmølleparken vil blive opført i den tyske del af Nordsøen, cirka 45 km ud for Tysklands nordvestlige kyst.

* Havmølleparken er solgt til PKA, Industriens Pension, Lærernes Pension og Lægernes Pensionskasse.

* Dong Energy offentliggjorde den endelige investeringsbeslutning for Gode Wind 2 sammen med naboparken Gode Wind 1 i november 2013.

Kilde: Dong Energy.

/ritzau/