FAKTA: Sådan bliver du klogere på folkeafstemningen

Ifølge en ny meningsmåling fra netavisen Altinget kan to ud af tre vælgere ikke forklare, hvad folkeafstemningen 3. december om det danske retsforbehold går ud på.

* Vil man vide mere om det danske retsforbehold og tilvalgsordningen, kan man gå ind på hjemmesiden www.3december.dk.

* Her findes også information om konsekvenserne af et ja og et nej og konkrete eksempler på, hvad tilvalgsordningen betyder for borgere, virksomheder og myndigheder.

* Er man bortrejst den 3. december eller forhindret i at møde personligt op og sætte sit kryds, kan man brevstemme allerede nu.

* Brevstemmer kan afgives hos Borgerservice i alle landets kommuner, og det behøver ikke være i ens egen kommune.

* Fra 12. november er det også muligt at brevstemme andre steder som plejehjem eller sygehuse. Sidste dag for at brevstemme er 1. december.

Kilde: Udenrigsministeriet, www.3december.dk

/ritzau/

Dagens Gossip