FAKTA: Sådan bliver teltlejrene for asylansøgere

Skrevet af admin

13/11/2015

Dagens topnyheder

Det er telte, der kan have været vidt omkring i verden, som fremover kommer til at danne bolig for flere hundrede enlige, mandlige asylansøgere i en teltlejr i Thisted.

Beredskabsstyrelsens telte har for eksempel været brugt til at huse danske udsendte under bekæmpelsen af ebola i Sierra Leone.

Sådan her er teltene indrettet:

* Teltene er lavet af et presenningsmateriale i kraftig gummi.

* De er bygget op over fire oppustelige buer, der bærer teltet.

* Der er plads til cirka ti personer i hvert telt.

* Bundene er svejset fast, så der hverken siver vand eller kold luft ind i teltet.

* Teltene bliver udstyret med en feltseng, en madras og en sovepose til hver beboer.

* Derudover vil der kun være asylansøgernes personlige ejendele derinde.

* Teltene opvarmes to og to ved hjælp af et oliefyr og kan holde på varmen om vinteren.

* Fyret pumper varm luft ind igennem nogle kanaler, så varmen fordeles jævnt i teltet.

* En termostat på fyret sørger for, at teltene har en jævn temperatur.

* Maden til asylansøgerne skal laves i centrets køkken, der får forstærkning.

* Der oprettes fritidsarealer, hvor asylansøgerne kan fordrive tiden, for eksempel med spil.

Kilde: Peter Kragh, chef for nationalt beredskab i Beredskabsstyrelsen

/ritzau/