FAKTA: Sådan brevstemmer du til europarlamentsvalget

Skrevet af admin

25/02/2014

Dagens topnyheder

Er man ude at rejse, eller orker man ikke at stå i kø ved stemmeboksen, kan man fra i dag, tirsdag, brevstemme til europaparlamentsvalget og folkeafstemningen om EU's fælles patentdomstol.

Selve valget finder sted 25. maj 2014, og økonomi og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) opfordrer folk til at brevstemme, hvis det passer dem bedre end at stemme på valgdagen.

Der kan brevstemmes frem til 23. maj 2014.

* Man kan stemme i alle kommuner og ikke kun i den kommune, man bor i.

* Man skal medbringe legitimation - for eksempel kørekort, pas eller sygesikring.

* Hvis man er i udlandet, kan man stemme på den danske ambassade eller det danske konsulat i det pågældende land.

* Danske statsborgere, der bor i et andet EU-land, kan stemme til valget i Danmark. De skal søge Københavns Kommune om at blive optaget på valglisten.

* Stemmer man i udlandet, skal brevstemmen være i Danmark hos den relevante kommune før valget søndag 25. maj klokken 9.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

/ritzau/