FAKTA: Sådan bytter du julegaverne

Skrevet af admin

27/12/2014

Mest læste i dag

Lørdag er store byttedag, hvor de julegaver, der ikke var helt rigtige, byttes. Dog er der forskel på, om gaven er købt i en fysisk butik eller på internettet.

Butikshandel:

* Gaven kan kun byttes, hvis det er aftalt ved købet

* Du skal kunne fremvise en bon, eller varen skal have et byttemærke

* Du skal forvente, at varen skal kunne sælges igen som ny. Den må ikke være brugt, mærker må som udgangspunkt ikke være klippet af og emballagen skal ofte følge med varen

* En bytteret giver dig ret til at vælge en anden vare i butikken

* En returret giver dig ret til at få varens købspris udbetalt

* Du skal overholde den aftalte frist

Internethandel:

* Fortrydelsesfristen er 14 dage fra den dag, du modtager varen, medmindre der er aftalt en længere frist

* Du skal inden for fristen meddele sælgeren klart og tydeligt, at du vil udnytte din fortrydelsesret, herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen

* Du skal selv betale returportoen

* Du har selv ansvar for varen, mens du har den og under forsendelsen

* Varen må kun prøves, som du kan gøre det i en butik, hvis du vil have alle pengene retur. Er den brugt ud over det, skal du selv betale for en eventuel værdiforringelse

* Pengene for varen vil typisk blive returneret til giverens konto.

Kilder: Forbrug.dk

/ritzau/