FAKTA: Sådan er ansatte hos Vestas og Siemens syge

Skrevet af admin

17/05/2016

Dagens topnyheder

Mange ansatte hos Vestas og Siemens er blevet syge af at producere vindmøllevinger. Det er sket gennem arbejdet med giftige stoffer, rapporterer DR Nyheder.

Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen (V) har iværksat en undersøgelse af problemets omfang.

* Vestas og Siemens er nogle af verdens største vindmølleproducenter.

* Mindst 84 medarbejdere hos Vestas og 64 ansatte hos Siemens er blevet kronisk syge af arbejdet.

* Skaderne omfatter kronisk eksem og åndedrætsbesvær.

* Hos Siemens er skaderne udløst af arbejdet med stofferne epoxy og såkaldte isocyanater. Hos Vestas er der tale om skader fra arbejde med epoxy.

* Epoxy og Isocyanider er brugt til produktion af vindmøllevinger. Stofferne danner et hårdt, fleksibelt og holdbart materiale.

* "Epoxyharpikser, reaktive opløsningsmidler - der er en særlig type epoxyforbindelse - og isocyanater kan give hudirritation og eksem. Overfølsomhed over for epoxyharpikser eller isocyanater varer som regel hele livet," skriver Arbejdstilsynet om de to stoffer på sin hjemmeside.

Kilder: Ritzau, Vestas, DR Nyheder, Arbejdstilsynet

/ritzau/