FAKTA: Sådan er milliarderne i sundhedspakken fordelt

* Ifølge de foreløbige oplysninger dækker sundhedsudspillet, der vil indgå i regeringens forslag til finansloven, perioden 2015-2018 og koster omkring fem milliarder kroner.

* I interview til flere medier har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) løftet sløret for, at regeringen blandt andet vil hæve niveauet for behandlingen af kræftpatienter og kronisk syge.

* Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) har samtidig gentaget budskabet om, at regeringen ønsker at mindske uligheden i sundhedsvæsnet.

* Det skal blandt andet ske ved at tilbyde et årligt sundhedstjek til udsatte grupper for at opdage sygdomme som diabetes, lunge- eller hjerte-kar-sygdomme tidligere.

* 1,5 milliarder kroner afsættes til en øget indsats over for især diabetikere, KOL-patienter og gigtramte.

* 1,1 milliarder kroner går til en forbedret kræftbehandling. Et kernepunkt er en hurtigere diagnosticering af kræft end tilfældet er i dag.

* 1,1 milliarder kroner skal bruges til blandt andet øget forskning og et kvalitetsløft i sundhedssektoren.

* En milliard kroner afsættes til de praktiserende læger, der skal have bedre muligheder for at opdage kræft- og kroniske sygdomme.

Kilder: Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten.

/ritzau/

Dagens Gossip