FAKTA: Sådan er vejen til job for ledige

Skrevet af admin

21/01/2014

Mest læste i dag

Hvis Folketinget følger Carsten Koch-udvalgets anbefalinger, vil der ske en række ændringer for ledige med ret til dagpenge. Læs her hvilke:

* Inden for de første to uger skal alle ledige til en samtale i det kommunale jobcenter. (I dag skal det ske inden for tre uger).

* Ledige med gode jobmuligheder kan herefter selv vælge, om de vil modtage hjælp til jobsøgning i deres a-kasse eller på jobcentret. (I dag skal de gå til samtaler begge steder).

* Ledige med dårlige jobmuligheder skal gå til samtaler i jobcentret.

* Samtalerne i enten a-kassen eller jobcentret skal i begyndelsen af ledighedsperioden ske hver måned og derefter hver tredje. Den ledige skal booke tid over nettet og kan selv vælge sagsbehandler. (I dag sørger a-kasse og jobcenter for at indkalde til samtaler, som finder sted hver tredje måned).

* Ledige over 30 år skal i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik efter seks måneders ledighed. (I dag sker det efter ni måneder, og der stilles ikke samme krav til aktiveringen).

* Ledige under 30 år skal deltage i et virksomhedsrettet tilbud efter tre måneders ledighed. (I dag samme regel).

* Ledige har kun krav på seks ugers uddannelse, hvis tilbuddet har et konkret jobsigte. (I dag har den ledige krav på uddannelse).

* Ledige får reduceret deres dagpenge, hvis de vælger at tage en uddannelse. (I dag har de fuld dagpengeret).

Kilde: Djøf, Carsten Koch-udvalget

/ritzau/