Den amerikanske kongres mødes tirsdag for 114. gang. Det er første gang efter midtvejsvalget 4. november sidste år, hvor den nye kongres blev sammensat.
Kongressen har hovedsæde i hovedstaden Washington og består af to kamre, nemlig Senatet og Repræsentanternes Hus.
Bliv klogere på de to kamre her:
Senatet:
* Senatet har 100 medlemmer.
* Medlemmerne vælges for seks år ad gangen, og en tredjedel er på valg hvert andet år.
* Hver delstat vælger to senatorer.
* Republikanerne har 54 medlemmer (+8), mens Demokraterne har 46 (-8).
Repræsentanternes Hus:
* Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer.
* Medlemmerne vælges for to år ad gangen, og alle medlemmer er på valg.
* Hver stat i USA er repræsenteret efter befolkningstal.
* Republikanerne har 246 medlemmer (+13), mens Demokraterne har 188 (-13).
* (Michael Grimm, republikaner, trådte tilbage mandag efter at have erklæret sig skyldig i skatteunddragelse).
Kilde: AFP
/ritzau/