FAKTA: Sådan fordeles de danske penge til Filippinerne

Skrevet af admin

12/11/2013

Dagens topnyheder

Danmark giver yderligere 20 millioner kroner i akuthjælp til Filippinerne. Dermed kommer det samlede danske bidrag op på 42,5 millioner kroner. Tusindvis af mennesker har mistet livet, efter at en supertyfon hærgede Filippinerne i weekenden.

* Danmark giver samlet 42,5 millioner kroner i nødhjælp.

* 18 millioner kroner går til Verdensfødevareprogrammet (WFP).

* Seks millioner kroner går til til FN’s børnefond (UNICEF).

* Seks millioner kroner går til det Internationale Røde Kors Forbund (IFRC).

* 5,7 millioner kroner går til fem danske humanitære partnerskabsorganisationer, der allerede har iværksat katastrofeprojekter.

* 1,8 millioner kroner går til Beredskabsstyrelsen til udsendelse af et mobilt koordinationscenter og en 30-personers beboelseslejr udstyret med telte, elektricitet og vand til byen Tacloban.

* Fem millioner kroner er finansieret fra Danmark via FN’s katastrofefond, der i dag har besluttet at bruge 140 millioner kroner i Filippinerne.

Kilde: Udenrigsministeriet.

/ritzau/