FAKTA: Sådan foregår klimakonferencen COP19 i Polen

Skrevet af admin

23/11/2013

Dagens topnyheder

* Flere end 9000 deltagere fra 194 lande er samlet til FN's årlige klimakonference, COP19, i den polske hovedstad Warszawa.

* Mødet varer to uger og skulle oprindeligt slutte fredag 22. november. Konferencen fortsætter dog weekenden over. På dagsordenen er en ny global klimaaftale i 2015 og klimastøtte til ulandene.

* Den ny klimaaftale skal også omfatte CO2-reduktioner fra den tredje verdens store vækstøkonomier som Kina, Indien, Sydafrika og Brasilien.

* Samtidig lovede de rige lande i 2009 i København, at de fra 2020 vil yde 100 milliarder dollar (550 milliarder kroner) årligt i støtte til klimatilpasning i ulandene.

* Pengene skal administreres af den ny Grønne Fond (Green Climate Fund), som netop har fået bestyrelse og hovedkvarter i Sydkorea.

* Stadigt flere lande vil ændre definitionen på "et uland" i klimasammenhæng. Den gamle opdeling fra 1992 i ilande og ulande er overhalet af udviklingen, mener de.

* Eksempelvis rangerer Qatar, verdens rigeste nation med et gennemsnits-BNP på det dobbelte af en danskers, som uland i klimaforhandlingerne.

* Til trods for at hver borger i Qatar har et udslip af drivhusgasser, som er fem gange højere end en danskers, skal landet ikke levere CO2-reduktioner.

* Også rige lande som Saudi-Arabien, Sydkorea, Singapore og Israel kører på klimafrihjul under FN-forhandlingerne.

/ritzau/