FAKTA: Sådan foregår Magnussens kamp om pole position

Tidligt lørdag morgen dansk tid skal den danske McLaren-kører, Kevin Magnussen, deltage i kvalifikationen forud for søndagens Formel 1-grandprix i Australien. Her skal han kæmpe for den bedst mulige startposition i søndagens løb.

Kvalifikationen er inddelt i tre runder - Q1, Q2 og Q3 - og tager i alt cirka en time. Bilerne må køre så mange omgange, de vil, under hvert af de tre stadier.

Q1: Alle 20 biler kører efter den bedste omgangstid i løbet af 18 minutter. De fem langsomste biler ryger ud og udfylder de sidste pladser på startgridden ved søndagens grandprix.

Q2: Efter syv minutters pause bliver tiderne nulstillet, og de resterende 15 biler kører igen efter den hurtigste tid i løbet af 15 minutter. De fem langsomste biler starter på pladserne 11-15 søndag.

Q3: Tiderne nulstilles igen efter otte minutters pause, og de sidste 10 Formel 1-racere kører om den bedste omgangstid over 12 minutter. Den hurtigste bil starter i pole position søndag.

Kilde: Formula1.com, BBC

/ritzau/

Dagens Gossip