FAKTA: Sådan foregik retsopgøret i Danmark

Skrevet af admin

21/07/2015

Mest læste i dag

Den internationale nazijæger Efraim Zuroff har mandag indgivet en anmeldelse til Københavns Politi mod Helmuth Leif Rasmussen.

Zuroff håber, at det tidligere Frikorps Danmark-medlem vil blive retsforfulgt for sine gerninger under Anden Verdenskrig, hvor han var i tysk tjeneste i en militærlejr.

I forbindelse med retsopgøret efter krigen fik Helmuth Leif Rasmussen en fængselsstraf for sin rolle under krigen.

Og nu skal politiet altså igen tage stilling til hans arbejde ved østfronten.

Her kan du blive klogere på retsopgøret efter krigen:

* Retsopgøret i Danmark fandt sted fra 1945 til 1950.

* Lovgivningen, som opgøret skulle baseres på, blev indført efter befrielsen i 1945 med tilbagevirkende kraft. Den vigtigste lov var straffelovstillægget om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed.

* 12.877 mænd og 644 kvinder blev dømt i henhold til straffelovstillægget og værnemagerloven.

* I alt blev 78 personer dødsdømt. 46 blev henrettet fra 1946 til 1950.

* 6930 mænd og 347 kvinder blev straffet for overtrædelse af paragraf 10 i straffelovstillægget, der handler om tysk krigstjeneste.

* 1638 mænd blev straffet for at have udført tysk polititjeneste eller tjeneste af politimæssig karakter.

* 1114 mænd og 25 kvinder blev straffet for værnemageri.

* 306 mænd og 107 kvinder blev dømt for angiveri.

* Omkring 50 blev straffet som ledende nazister. Det var et princip under retsopgøret, at ingen skulle straffes alene for sin politiske opfattelse. Herved adskilte retsopgøret i Danmark sig fra forholdene i Norge, hvor alle, der havde været medlem af det norske nazistparti, blev straffet.

Kilde: Den Store Danske.

/ritzau/