FAKTA: Sådan fungerer automatisk paskontrol

Skrevet af admin

08/10/2015

Mest læste i dag

Efter påske næste år indfører Københavns Lufthavn og politiet automatisk paskontrol i lufthavnen. Læs her, hvordan det kommer til at virke:

* Der opsættes ni automatiske paskontroller (e-gates), hvoraf tre kan bruges både af afgående og ankommende passagerer. Det betyder, at der vil være seks automatiserede spor til rådighed for både afrejsende og ankommende passagerer.

* Den automatiserede paskontrol kan anvendes af alle EU-borgere over 18 år.

* Der opsættes også fire nye, manuelle pasbokse til rejsende fra ikke-EU lande eller passagerer, der endnu ikke har fået et biometrisk pas (e-pas).

* Allerede tilbage i 2011 var der dog udstedt 611 millioner e-pas, og i 2017 vil alle europæiske pas være e-pas.

* Når passageren skanner sit pas i e-gaten, kontrolleres det automatisk i realtid i politiets databaser, og efterfølgende vil passageren gennemgå en automatisk ansigtsgenkendelse.

* Passageren kan efter godkendt paskontrol og ansigtsgenkendelse fortsætte rejsen.

* Den automatiserede paskontrol bliver hele tiden overvåget af politiet.

Kilder: Københavns Lufthavn og Københavns Politi

/ritzau/