FAKTA: Sådan fungerer EU's handel med CO2-kvoter

Et stort flertal af EU's medlemslande har fredag i Bruxelles sagt god for klimakommissær Connie Hedegaards midlertidige redningsplan for handlen med CO2-kvoter.

Det ventes nu at være en ren formalitet at få planen formelt godkendt, da medlemslandenes model er identisk med den, der i juli blev stemt igennem Europaparlamentet.

Sådan fungerer det:

* Kvotesystemet går ud på, at virksomheder kan købe CO2-kvoter, der giver dem ret til at forurene. Jo mindre CO2 en virksomhed udleder, desto mindre kvoter har den tilsvarende brug for at købe.

* Kvotesystemet, der i dag er verdens største af sin art, er etableret for at gøre det mere fordelagtigt at bruge alternative energiformer i stedet for kul.

* Blandt andet på grund af den økonomiske krise og den dalende produktion er efterspørgslen på CO2-kvoter lav. Det har drevet priserne så langt ned, at systemet ikke længere virker.

* Da systemet blev etableret i 2005, var den politiske forventning en gennemsnitspris på 30 euro per ton CO2. Tidligere i år var prisen helt nede på knap fire euro.

* EU-Kommissionen har foreslået en midlertidig løsning, kendt som backloading, der midlertidigt trækker 900 millioner CO2-kvoter ud af handlen. Tanken er at indsætte kvoterne igen, når markedskræfterne har drevet priserne i vejret.

* EU-Kommissionen arbejder sideløbende med den midlertidige backloading på en langsigtet omlægning af kvotehandlen. Efter at have sendt seks løsningsmodeller i høring ventes kommissionen snart at komme med sit bud på, hvad der skal ske.

* Der er ikke et endeligt tal for, hvor mange kvoter der er. Kommissionen sætter årligt to milliarder nye forureningskvoter til salg. Frem mod 2020 er det tal dalende.

* I 2011 blev der i alt handlet seks milliarder kvoter på hele markedet. Kvoterne blev solgt til en total værdi af 77 milliarder euro (omkring 573 milliarder kroner).

Kilde: EU-Kommissionen.

/ritzau/

Dagens Gossip