FAKTA: Sådan har Rusland klaret sig i OL-historien

Skrevet af admin

17/06/2016

Dagens topnyheder

Fredag blev det klart, at de russiske atletikudøvere sandsynligvis går glip af OL i Rio, efter at Det Internationale Atletikforbund besluttede at fastholde udelukkelsen fra al international konkurrence.

Rusland har været blandt sværvægterne inden for vundne medaljer ved sommer-OL, både da man var en del af Sovjetunionen og som selvstændig OL-nation siden 1996.

Her er en oversigt over Ruslands bedrifter ved sommer-OL fra og med 1996, hvor det er blevet til 396 medaljer:

* 1996 i Atlanta: 390 russiske atleter, i alt 63 medaljer (26 guld, 21 sølv, 16 bronze), nummer to på listen over mest vindende nationer. I atletik 10 medaljer (mænd 3, kvinder 7).

* 2000 i Sydney: 435 russiske atleter, i alt 89 medaljer (32 guld, 28 sølv, 29 bronze), nummer to på listen over mest vindende nationer. I atletik 13 medaljer (mænd 5, kvinder 8).

* 2004 i Athen: 446 russiske atleter, i alt 90 medaljer (28 guld, 26 sølv, 36 bronze), nummer tre på listen over mest vindende nationer. I atletik 19 medaljer (mænd 5, kvinder 14).

* 2008 i Beijing: 455 russiske atleter, 73 medaljer (23 guld, 21 sølv, 29 bronze), nummer tre på listen over mest vindende nationer. I atletik 18 medaljer (mænd 6, kvinder 12).

* 2012 i London: 436 russiske atleter, 81 medaljer (24 guld, 25 sølv, 32 bronze), nummer fire på listen over mest vindende nationer. I atletik 16 medaljer (mænd 1, kvinder 15).

----

* Fra 1900 til 1912 deltog Rusland tre ud af fire gange ved OL, hvor det blev til otte medaljer, hvorefter man ikke deltog førend i 1952 som Sovjetunionen.

* Fra 1952 til og med 1988 deltog Sovjetunionen ved ni ud af de ti olympiske lege i perioden og var med samlet 1010 medaljer, heraf 395 af guld, den mest vindende nation i perioden.

* Efter Sovjetunionens sammenbrud stillede de russiske atleter sammen med 11 andre tidligere Sovjet-lande op som et forenet hold under OL i 1992 i Barcelona. Her høstede holdet samlet 112 medaljer, heraf 45 af guld.

Kilder: Wikipedia og olympic.org

/ritzau/