Fakta: Sådan kører DSB fredag morgen

Skrevet af admin

06/12/2013

Dagens topnyheder

Togene kører fra fredag morgen kl. 5.00 efter følgende reducerede plan som følge den voldsomme vinterstorm:

Mellem landsdelene

* Der kører intercity-lyntog mellem Københavns Lufthavn, København H og Aarhus H.

* Der kører intercitytog mellem Københavns Lufthavn, København H og Hobro. Mellem Hobro og Aalborg er intercity- og intercity-lyntogene erstattet af busser.

* Mellem Aalborg og Frederikshavn kører der regionaltog.

* Der kører intercity-tog mellem Østerport, København H og Esbjerg.

* Der kører intercity-tog mellem Østerport, København H og Sønderborg.

* Intercity-lyntogene og regionaltogene mellem Vejle, Herning og Struer er erstattet af busser.

* Intercity- og regionaltogene mellem Tinglev, Padborg og Flensborg er erstattet af busser.

Sjælland og Lolland-Falster

* Mellem Hillerød og Birkerød er S-togene på linje B erstattet af busser. På resten af S-banen kører S-togene på linjerne A, B og C hvert 20. minut. Linje F kører hvert 10. minut.

* Øresundstogene mellem Helsingør og Københavns Lufthavn kører hvert 20. minut og standser ved alle stationer. Det er først muligt at genoptage trafikken mellem Københavns Lufthavn og Malmø C fra klokken 08.00, da Øresundsbroen er lukket.

* Regionaltogene mellem Østerport og Nykøbing F kører én gang i timen og standser ved alle stationer inklusiv Borup og Viby Sjælland.

* Regionaltogene mellem Østerport og Kalundborg kører én gang i timen og standser ved alle stationer og ekstraordinært i Hedehusene og Trekroner.

* Regionaltogene mellem Roskilde, Køge og Næstved kører én gang i timen og standser ved alle stationer.

Fyn

* Regionaltogene mellem Odense og Svendborg kører én gang i timen og standser ved alle stationer.

* Regionaltogene mellem Odense og Fredericia er erstattet af busser.

Jylland

* Regionaltogene mellem Odder, Aarhus H og Grenaa kører én gang i timen og standser ved alle stationer.

* Intercity-lyntogene og regionaltogene mellem Vejle, Herning og Struer er erstattet af busser.

* Intercity- og regionaltogene mellem Tinglev, Padborg og Flensborg er erstattet af busser.

Internationale tog

Det vides endnu ikke, hvornår den internationale trafik genoptages.

/ritzau/