FAKTA: Sådan modtages asylansøgere i andre EU-lande

Tirsdag skal regeringens omstridte lovforslag med nye asylstramninger tredjebehandles. Det betyder blandt andet, at asylansøgere i Danmark fremover bliver mødt med:

* Beslaglæggelse af deres genstande, hvis værdien er over 10.000 kroner. Det gælder dog ikke genstande med særlig affektionsværdi som vielsesringe.

* Retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse forlænges fra et til tre år.

* Det bliver sværere at opnå permanent opholdstilladelse. Den "særlige lempelige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse" for flygtninge sløjfes.

* Asylansøgere får nedsat deres ydelse med ti procent, ligesom der indføres gebyrer på at ansøge om permanent opholdstilladelse og få familiesammenføring.

* Reglerne for inddragelse af flygtninges opholdstilladelse skærpes, hvis flygtninge har været på besøg i hjemlandet.

* Asylansøgere får ikke længere adgang til indkvartering i selvstændige og særlige boliger uden for asylcentrene.

EU's direktiv om modtagelsesforhold fastsætter minimumsstandarder for modtagelsesforhold for asylansøgere. Medlemslandene skal blandt andet sikre indkvartering, kost, familieliv, lægehjælp og børns adgang til uddannelse. Her følger en oversigt over asylansøgeres forhold i fem EU-lande, som Danmark ofte sammenligner sig med:

* Sverige:

En enlig voksen asylansøger får cirka 1700 kroner om måneden. Grundydelsen for en asylansøger i et dansk asylcenter er til sammenligning i dag cirka 1600 kroner om måneden. Det sættes ned med de nye asylstramninger ned med ti procent.

Asylansøgere huses i asylcentre, både permanente og midlertidige.

Det er tilladt for asylansøgere at tage et arbejde. Dette gælder indtil den endelige afgørelse i deres asylansøgning - og kan forlænges under en eventuelt klagesag, hvis ansøgeren samarbejder i forberedelserne på at forlade landet frivilligt.

Asylbørn har fuld adgang til det svenske skolesystem, og de er i høj grad integreret i almindelige skoler.

Asylansøgere har ret til gratis lægeundersøgelse, akut lægebehandling og tandpleje.

Familiesammenføring gives til ægtefæller og børn under 18 år, sjældnere til forældre, søskende og voksne børn. Ansøgningen er gratis for flygtninge. Den svenske regering har varslet stramninger, der blandt andet tidsbegrænser retten til familiesammenføring.

* Tyskland:

En enlig voksen asylansøger modtager cirka 1000 kroner om måneden, hvis vedkommende er indkvarteret på et asylcenter, 2700 kroner uden for centrene.

I op til seks måneder efter ansøgningen om asyl er indgivet, er asylansøgere generelt forpligtet til at bo i et modtagelsescenter.

Ansøgere får først adgang til arbejdsmarkedet efter tre måneder - dog ikke før de er flyttet ud af modtagelsescenteret.

Børn har ret og pligt til at gå i skole, men skolesystemet bliver tit kritiseret for ikke at være i godt nok rustet til at løse de særlige behov hos nyankomne børn.

Sundhedspleje for asylansøgere er begrænset til "akutte sygdomme eller smerter".

Mulighed for familiesammenføring med ægtefæller over 18 år, børn under 18 år og forældre i visse situationer.

* Holland:

En enlig asylansøger får 1800 kroner om måneden.

Hvis en ansøger har økonomiske midler, der overstiger grænsen for at modtage sociale ydelser, kan det blive modregnet under opholdet på asylcentrene.

Asylansøgere har som udgangspunkt adgang til arbejdsmarkedet, men det er et fåtal, der kommer i job. Hvis asylansøgeren bor på et center og har et job, skal en del af lønnen gå til opholdet. Asylansøgere kan også deltage i praktikophold og frivilligt arbejde.

Asylsøgende børn har samme ret til uddannelse som hollandske børn.

Mulighed for familiesammenføring med ægtefæller, børn under 18 år og andre familiemedlemmer, hvis de er afhængige af den pågældende flygtning. Man kan søge familiesammenføring efter tre måneder.

* Belgien:

Asylansøgere modtager cirka 2000 kroner månedligt.

Asylansøgere bor både i centre og individuelle boliger. Myndighederne har de seneste år skåret i antallet af pladser på landets asylcentre.

Asylansøgere, der endnu ikke har modtaget en afgørelse i deres asylsag inden fire måneder, kan få en arbejdstilladelse. De kan registrere sig som arbejdssøgende og har ret til gratis jobhjælp og undervisning. Et fåtal er dog i arbejde.

Skolegang er obligatorisk for alle børn under 18 år, også asylansøgere. De starter i modtageklasser og flyttes over i almindelige belgiske klasser, når de er klar til det.

Familiesammenføring med ægtefæller eller samlevere og børn under 18 år. Uledsagede børns forældre kan også blive familiesammenført. Familiesammenføring giver i første omgang opholdstilladelse i tre år. Hvis alle betingelser følges, bliver opholdstilladelsen herefter permanent.

* Frankrig:

Asylansøgere modtager cirka 1500 kroner om måneden.

De indkvarteres på centre, hvor de kan blive bedt om at lægge et depositum, som de får tilbage - helt eller delvist - når de forlader centret igen.

Der gives kun arbejdstilladelse, hvis der ikke er givet svar på asylansøgningen inden ni måneder - og kun hvis forsinkelsen ikke kan tilskrives ansøgeren selv. Et fåtal er i arbejde. For at opnå arbejdstilladelse skal man levere bevis på et jobtilbud eller en ansættelseskontrakt.

Børn er omfattet af undervisningspligten, mens de er mellem seks og 16 år.

Mulighed for familiesammenføring med ægtefæller og børn under 19 år.

Kilder: Eurostat, The Asylum Information Database (AIDA), EU-Kommissionen, BBC.

/ritzau/

Dagens Gossip