FAKTA: Sådan ser en skattefri diæt ud

Skrevet af admin

02/11/2013

Mest læste i dag

Det er uvist om Lars Løkke har indberettet diæter til Skat, som klimaorganisationen Global Green Growth Insitute, GGGI, siger, at han har fået.

Her er Skats regler for, hvornår en diæt - også kaldet rejsegodtgørelse - er skattefri.

* Skattefri rejsegodtgørelse er et beløb, medarbejderen kan få udbetalt for sine udgifter til logi, kost og småfornødenheder i forbindelse med en rejse for arbejdspladsen. Det kaldes også for diæter.

* Både danske og udenlandske arbejdsgivere og hvervgivere for eksempel medlemmer af bestyrelser kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse.

* I vurderingen af om der er tale om en egentlig rejse, lægger Skat vægt på afstanden og det arbejde, der bliver udført.

* For udgifter til småfornødenheder, som ikke er dækket af skattefri rejsegodtgørelse, kan medarbejderen få et fradrag pr dag på rejse med 25 procent af satsen for kostgodtgørelse.

* Rejsegodtgørelse bliver udbetalt skattefrit efter standardsatser.

Logigodtgørelse pr. døgn: 195 kroner i 2012.

Kostgodtgørelse pr døgn: 455 kroner i 2012.

Kilde: Skat

/ritzau/