FAKTA: Sådan ser PET på terrortruslen mod Danmark

Skrevet af admin

02/12/2014

Dagens topnyheder

Der er kommet nyt fokus på terrortruslen mod Danmark, efter at en gruppe tilhængere af jihadistorganisationen Islamisk Stat har offentliggjort en ny video, hvor de hævder at stå et skudangreb mod en dansk Arla-ansat i Saudi-Arabien den 22. november.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer løbende terrortruslen og i den seneste opdatering fremgår det blandt andet:

* At der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark fra netværk, grupper og enkelt­personer, der bekender sig til en militant islamistisk ideologi.

* Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i februar 2008 har betydet, at Danmark og danske interesser anses for at være et prioriteret terrormål blandt militante islamister.

* Der har været en tendens til, at opmærksomheden på Danmark typisk er blevet forstærket, når der er forekommet sammenlignelige sager i Danmark og udlandet, der er blevet opfattet som en provokation mod islam.

* Erklæringer fra al-Qaida og relate­rede grupper understreger mili­tante islamistiske terrorgruppers fortsatte strategiske fokus på Danmark.

* Kapa­citeten og viljen til at gennemføre et terrorangreb med relativt enkle midler er til stede i Danmark.

* Der er tillige fornyede indikationer på, at terrorgrupper i udlandet søger at sende terrorister til Danmark for at begå terrorangreb.

* Der er en specifik terrortrussel mod personer og lokaliteter med tilknyt­ning til tegningssagen.

* Det vurderes, at militante islami­ster i Danmark og udlandet også på længere sigt vil anse personer og lokaliteter med tilknytning til tegningssagen som legitime og attrak­tive angrebsmål.

Kilde: PET

/ritzau/