FAKTA: Sådan startede sagen om børnechecken

Skrevet af admin

11/03/2014

Dagens topnyheder

* I 2010 beslutter VK-regeringen, at der skal indføres et optjeningsprincip for at sikre, at EU-borgere har en reel tilknytning til Danmark, før de kan få adgang til sociale ydelser som børnecheck.

* 1. januar 2012 træder den nye lov i kraft. For at kunne få børnecheck skal EU-borgere ifølge optjeningsprincippet have arbejdet eller boet i Danmark i to år.

* Et halvt år efter klager en tysk statsborger over, at han ikke kan få børnecheck. På hans vegne henvender Region Sønderjylland-Slesvig sig til EU-Kommissionen.

* I april 2013 fastslår EU-Kommissionen, at optjeningskravet er i strid med det såkaldte sammenlægningsprincip i en central EU-forordning fra 2004 om sociale ydelser. Forordningen forbyder diskrimination i udbetalingen af sociale ydelser.

* I juni beslutter S-R-SF-regeringen at rette ind efter EU-Kommissionen og opgiver kravet om to års arbejde eller ophold i Danmark, før EU-borgere får børnecheck.

* Beslutningen møder kritik fra begge sider af folketingssalen, og flere partier kræver, at sagen skal prøves ved EU-Domstolen.

* Det afviser regeringen. Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er juraen klar: To tidligere domme fra EU-Domstolen har slået fast, at EU-borgere har ret til sociale ydelser, selvom de endnu ikke har været beskæftiget i en fastsat periode.

* I forbindelse med diskussionen er det kommet frem, at VK-regeringen i arbejdet med lovforslaget fik flere advarsler om, at optjeningsprincippet kunne være i strid med EU-retten.

* Det koster staten omkring 15 millioner kroner at opgive optjeningsprincippet. I alt udbetales der børne- og ungeydelse for 14,5 milliarder kroner og børnetilskud for 2,5 milliarder kroner om året i Danmark.

Kilde: Skatteministeriet, Folketingets EU-oplysning og Folketingets Skatteudvalg.

/ritzau/