FAKTA: Sådan udleveres mistænke kriminelle

Tyrkiet har angiveligt løsladt den hovedmistænkte 27-årige mand i sagen om drabsforsøg på islamkritikeren Lars Hedegaard.

Danmark havde ellers bedt tyrkerne om at udlevere den formodede attentatmand, siden han blev anholdt i april 2014. Læs her, hvordan sager med udlevering helt konkret foregår.

* Kernen i aftalen om udlevering med andre lande bygger på en konvention fra 1957, som Danmark tiltrådte i 1962.

* Mistænkte til forbrydelser med en strafferamme på over et år skal som udgangspunkt udleveres til andre lande, hvis de efterspørger det.

* Et land, som modtager en forespørgsel, skal tage alle nødvendige midler i brug for at udlevere en mistænkt.

* Det land, som efterspørger udleveringen, skal øjeblikkeligt have besked, hvis der er forhindringer eller udsættelser i forhold til udleveringen.

* Undtagelsen er, hvis et land vurderer, at der er tale om en politisk betinget forbrydelse. I så fald kan landet nægte at udlevere en person.

* Standardproceduren for en udlevering er, at politiet laver en anmodning om udlevering, når man via politisamarbejdet hører om mistænkte i udlandet.

* Anmodningen bæres over til Justitsministeriet, som tager den med over i Udenrigsministeriet.

* Udenrigsministeriet bærer anmodningen over til sin diplomatiske tjeneste, som så kører ud og afleverer den til et lands ambassade i Danmark.

* Ambassaden sender den til sit udenrigsministerium i hjemlandet, som kigger på, om det ser rigtigt ud, og om ministeriet vil være med til det.

* Hvis ministeriet vil det, så fortsætter anmodningen over til landets justitsministerium, som også ser på anmodningen og sender den videre til den lokale politikreds, der endelig går ud og anholder den mistænkte.

* Hvis der for eksempel er tvivl om, hvorvidt de har fat i den rigtige, og et fingeraftryk eventuelt skal tjekkes, så skal beskeden hele vejen tilbage gennem kæden.

* Hvis alt går godt i en udleveringssag, kan proceduren tage op mod et halvt år. Der er dog set eksempler på udleveringssager, som har taget helt op til otte år.

* En tillægsparagraf til konventionen, som trådte i kraft i 2012, betyder, at hvis en person samtykker til udlevering, så kan det gøres hurtigere uden om kæden. Flere lande har ikke vedtaget tillægsparagraffen. Heriblandt Tyrkiet.

Kilde: Europol og ph.d. Henning Fuglsang Sørensen fra Syddansk Universitet.

/ritzau/

Dagens Gossip