FAKTA: Sådan vælges konservativ formand i Storbritannien

Skrevet af admin

07/07/2016

Dagens topnyheder

Udskilningsløbet på vejen mod valget af en ny formand for Storbritanniens konservative parti - og dermed også en ny premierminister - er torsdag gået ind i en ny fase.

Partiets parlamentsmedlemmer har ved en afstemning indsnævret feltet til to kandidater - Theresa May og Andrea Leadsom - og det er nu op til samtlige partimedlemmer at vælge mellem de to.

Partiets regler for formandsvalg er i store træk som følger:

* 1922-komitéen leder processen med at vælge den konservative formand.

* Afstemningen foregår i første omgang via hemmelige afstemninger i parlamentsgruppen, der tæller 330 medlemmer.

* Kandidaten med færrest stemmer elimineres, indtil der er to kandidater tilbage.

* Når der er valgt to kandidater, kan alle partimedlemmer med mindst tre måneders anciennitet stemme.

* 1922-komiteen har meddelt, at en ny formand skal præsenteres 9. september.

* Partiet har valgt formænd efter denne metode siden 1998.

* Komitéen blev oprettet i 1922 og består af menige parlamentsmedlemmer. Formanden, i øjeblikket Graham Stuart Brady, har stor magt internt i partiet.

Kilder: www.parliament.uk.

/ritzau/