FAKTA: Sådan vil Heunicke få kontrol med Cityringen

Skrevet af admin

20/02/2014

Dagens topnyheder

Byggeriet af den kommende metro Cityring, er ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) ude af kontrol.

Derfor har han torsdag haft møde med forligskredsen, bestående af alle Folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance, for at præsentere dem for et muligt lovindgreb.

Transportministerens udspil er som følger:

* Ny VVM (Vurdering af virkning på miljøet) og miljøvurdering af Cityringen, herunder grundlaget for den udvidede arbejdstid.

* Derefter skabes klare rammer for byggeriet og for naboernes forhold. Det betyder også, at adgangen til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet forsvinder.

* Der kommer en nabopakke med fire elementer, som samlet set fordobler kompensationen til naboerne:

1. Erstatningerne forbedres – de bliver baseret på tilladt støj i stedet for faktisk støj. Max-beløbet er forsat 20.000 kr. om måneden skattefrit, men flere borgere vil få erstatning, og de vil få det i længere perioder.

2. Erstatningerne modregnes ikke i sociale ydelser

3. De mest støjramte naboer får ret til midlertidig genhusning. Vælger beboerne det, betaler Metroselskabet for erstatningsboligen.

4. De mest støjramte naboer kan anmode Metroselskabet om at købe ejendommen til markedspris.

/ritzau/