FAKTA: Sådan vil regeringen ændre gymnasiet

Skrevet af admin

01/12/2014

Dagens topnyheder

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), undervisningsminister Christine Antorini (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har mandag præsenteret regeringens udspil til ændring af gymnasiet:

* Der skal skæres i antallet af studieretninger. I dag er der over 200. Regeringen forslår 12 overordnede studieretninger på gymnasiet. Herunder vil omkring 90 af de nuværende studieretninger overleve.

* Flere skal have matematik og naturvidenskab på B-niveau. Kun studerende med en sproglig eller musikalsk uddannelse fritages fra disse krav.

* Kemi skal være obligatorisk på C-niveau.

* Bioteknologi skal tilbydes som fag på A-niveau alle steder.

* Studerende skal have et ekstra valgfrit fag på C-niveau.

* Der bliver opstillet et karakterkrav på et gennemsnit i 02 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet.

* Der skal laves nye eksamensformer, der lægger vægt på evnen til at få idéer.

* Der skal være mindre læseferie i 1. G og 2. G, hvor der er færre eksaminer. Det betyder 37 ugers undervisning. Eksamensperioden de to første år reduceres dermed til to uger.

Kilder: Undervisningsministeriet.

/ritzau/