FAKTA: Sådan vil regeringen hjælpe landmænd

En række danske landbrugsbedrifter er i så dårlig økonomisk forfatning, at de er truet af konkurs og slet ikke har råd til at investere i udvikling af deres produktion.

Det skyldes dels, at priserne på landbrugets produkter har været under pres, og dels at erhvervet er ramt af den russiske boykot af fødevarer, der er en reaktion på EU's sanktioner i forbindelse med den russiske besættelse af Krim-halvøen.

Men det skyldes også, at landbruget har været gennem en periode med en prisboble på landbrugsjord.

En del af stigningerne i jord- og ejendomspriserne blev brugt som pant for lån til andre aktiver end landbrugsejendomme, og en del af lånene blev optaget i schweizerfranc, hvilket siden har givet store problemer.

Samlet set skylder landmændene mere end 350 milliarder kroner væk.

* Mangel på ansvarlig kapital er et problem for landbruget. Derfor etableres fonden Dansk Landbrugskapital, der får mindst to milliarder kroner i egenkapital. Af de penge kommer en halv milliard fra regeringen, mens private investorer som pensionskasser ventes at komme med resten af pengene.

* Fonden skal være med til at strikke finansieringsløsninger sammen til gældstyngede landmænd, og meningen er, at penge fra fonden skal følges af midler fra andre investorer og långivere, således at der i alt vil blive tilført op mod 10 milliarder kroner til landbruget.

* En række landbrugsbedrifter er konkurstruede og vil næppe overleve på sigt. De landbrug, der vurderes at kunne drives effektivt, skal have eftergivet en del af deres gæld. Dermed kommer bankerne og realkreditinstitutterne måske til at tage tab.

* De landbrug, der ikke vil kunne føres videre, skal hjælpes til ejerskifte, for eksempel ved at mere effektive landmænd tager over.

* Finanstilsynet vil revidere sine retningslinjer for nedskrivninger på landbrugslån, så der tages højde for lavere gæld efter rekonstruktion.

* Regeringen har allerede aftalt med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative at modernisere landbrugsloven og indføre etableringslån til landbrug, der skal fremme ejerskifter.

* Med de samme partier har regeringen vedtaget et såkaldt nabotjek, der skal undersøge, hvordan Danmarks nabolande gennemfører miljøregulering.

* Endelig er det tidligere aftalt at afsætte cirka 850 millioner kroner til investeringer i stalde og miljøteknologi samt at tilbyde danske mælkebønder en rentefri afdragsordning for skyldige mælkeafgifter.

Kilder: Erhvervs- og Vækstministeriet, Nationalbanken

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV