FAKTA: Sådan vil Syddansk Universitet spare

Skrevet af admin

09/05/2016

Mest læste i dag

Syddansk Universitet ser sig nødsaget til at lukke en række uddannelser, linjer og forskningsmiljøer på grund af regeringens sparekrav. Universitetets rektor, Henrik Dam, kan nu fortælle, hvad Syddansk Universitet vil skære væk:

* Odense

Kandidatuddannelsen i Maritime Technology lukker.

En specialisering på civilingeniøruddannelsen i Product Design and Innovation lukker.

En profil på civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi lukker.

Tre-fire profiler på cand.oecon.-uddannelsen lukker.

Et antal forskningsmiljøer i fysik, kemi og biokemi nedlægges eller beskæres.

* Sønderborg

Kandidatuddannelsen i Europæiske Studier lukker.

Diplomingeniøruddannelsen i Interaction Design lukker.

Cand.merc.-uddannelsen i Global Value Change Management lukker.

* Esbjerg

Forskningsområdet Marin Arkæologi nedlægges.

Bacheloruddannelsen i Miljø og ressource management lukker.

Profilen Law, Power and Social Justice på kandidatuddannelsen i Sociologi lukker.

HA-linjen Virksomhedsudvikling i praksis lukker.

* Kolding

Reduktion af fagudbud og øget holdstørrelse på HA og cand.merc.

HA-linjen Design og forretningsudvikling lukker.

* Slagelse

De to cand.merc.- uddannelser lukker.

Professionsbacheloruddannelsen i økonomi og it lukker.

HA-linjen Sports- og eventmanagement lukker.

Kantinen nedlægges.

* Generelt

Tilskud til SDU-Fitness til studerende bortfalder.

Tilskud til Syddansk Symfoniorkester og Syddansk Kammerkor, Storekoret, og koret i Sønderborg bortfalder.

De særlige "campusmidler" bortfalder fra og med 2019.

Ombygning af kantine på Campus Odense udskydes.

Kilde: TV2/Fyn

/ritzau/