FAKTA: Sådan virker EU's kvotehandel med CO2

EU indledte i 2008 handel med CO2-kvoter mellem virksomheder, kraftværker og lande, kaldet ETS (Emissions Trading System). Systemet udgør en hjørnesten i EU's klimapolitik.

* Kvotehandlen dækker flere end 11.000 energitunge virksomheder og kraftværker i de 28 EU-lande. Cirka 45 procent af CO2-udledningen i EU er omfattet af ETS.

* Systemet skal nedbringe udledning af drivhusgasser ved hjælp af markedskræfterne. Filosofien er at nedbringe CO2-udslippet, hvor det er billigst.

* Kvotehandlen skal samtidig skubbe på den grønne omlægning af Europas energisystemer, så det kan betale sig at investere i vindmøller, solceller og andre vedvarende energikilder.

* Virksomheder får en bestemt mængde gratis CO2-kvoter og skal købe resten på auktion. Dem, der sparer energi, får overskud af kvoter og kan sælge til andre.

* For at systemet kan virke, skal der år for år være stadigt færre kvoter, så CO2-prisen er høj, og det bliver rentabelt at spare energi frem for at købe kvoter.

* Kvotehandlen har imidlertid skrantet, fordi EU-landene har tildelt deres egne virksomheder alt for mange gratiskvoter. Også den økonomiske krise har fået CO2-prisen til at styrtdykke.

* Der er i øjeblikket omkring to milliarder overskydende kvoter, som ikke bruges, og det presser prisen i bund.

* For at undgå systemets kollaps og få prisen op iværksatte EU-Kommissionen i 2013 en redningsaktion. 900 millioner kvoter blev midlertidigt taget ud af markedet indtil 2019.

* Kvoteprisen er dog stadig meget lav, så nu vil EU reformere systemet igen ved at pille yderligere 450 millioner kvoter ud indtil 2021.

* Når de kvoter senere bliver solgt, skal pengene gå til en innovationsfond, der skal støtte nye investeringer i vedvarende energi.

* Fra 2021 skal omkring 310 millioner kvoter bruges på at etablere en moderniseringsfond, der skal støtte fattige lande i at få moderniseret deres energisektor.

* Alle EU's 28 medlemslande skal bidrage til fonden, der skal støtte de 10 fattigste EU-lande, der alle ligger i Østeuropa, målt i bruttonationalprodukt.

* Kvoteprisen er i øjeblikket 7 euro per ton CO2, og den nye reform ventes at drive prisen op mellem 22 og 25 euro i gennemsnit over det kommende årti. Men det er ikke nok til at drive den grønne omstilling frem, mener kritikere.

Kilde: EU-Kommissionen og Dansk Energi

/ritzau/

Dagens Gossip