FAKTA: Sagen mod Pandora

Skrevet af admin

15/11/2013

Dagens topnyheder

Pandora er blevet tiltalt for at have overtrådt loven for værdipapirhandel. Bagmandspolitiet har fredag rejst tiltale mod selskabet.

* 18. april 2011 melder Pandora ud via fondsbørsen, at man forventer en vækst i omsætningen på 30 procent.

* 7. Juli 2011: Ifølge tiltalen havde ledelsen i Pandora viden om, at interne budgettal og oplysninger og realiseret salg viste, at væksten i omsætningen ville blive betydeligt mindre.

* 2. august 2011: Pandora nedjusterer en forventet omsætningsvækst til 0 procent. Kursen på aktien faldt med 65 procent - og børsværdien faldt fra 19 milliarder kroner til cirka syv milliarder kroner.

* 22. december 2011: Fondsbørsen påtaler, at Pandora ikke har overholdt reglerne for udstedere af aktier. Det drejer sig om forventninger og udsagn om fremtiden

* 10. august 2012: Det belgiske rådgivningsfirma Deminor kommer med et 370 millioner kroners søgsmål mod Pandora på vegne af 40 institutionelle investorer - heraf fire danske. Sagen kører fortsat.

Kilder: Deminor og Anklagemyndigheden.dk.

/ritzau/