FAKTA: Sagen om fejlagtige ejendomsvurderinger

* Rigsrevisionen udsender i august 2013 en beretning, der afdækker omfattende fejl i Skats offentlige ejendomsvurderinger.

* Rigsrevisionen kritiserer blandt andet, at Skats vurdering af parcelhuse i tre ud af fire tilfælde i 2011 ikke stemmer overens med de priser, husene blev handlet til.

* For 41 procent af de huse, som blev solgt i andet halvår af 2011, var ejendomsvurderingen for høj, mens den var for lav i 34 procent af tilfældene, konkluderede Rigsrevisionen.

* Regeringen suspenderer i september 2013 arbejdet med ejendomsvurderingerne for 2013 og nedsætter i stedet et ekspertudvalg til at udarbejde et helt nyt system.

* I mellemtiden skal 2011-vurderingerne danne grundlag for danskernes boligskat frem til 2015, hvor man så kan få penge tilbage, hvis den nye vurdering viser sig at være lavere end 2011-vurderingen.

* Regeringen sender 18. november 2013 et lovforslag i høring, som forlænger 2011-vurderingen af ejerboliger i 2013 og 2014. Samtidig sænkes den forlængede 2011-vurdering, hvilket kan give boligejerne lidt lavere vurderinger.

* Venstre og De Konservative er skeptiske, men går i forbindelse med aftalen om finansloven med til ikke at blokere regeringens lovforslag ved at stemme nej.

* Torsdag den 11. september 2014 præsenterer ekspertudvalget sit oplæg. Derefter skal skatteministeren samle et politisk flertal bag et nyt vurderingssystem, så de nye vurderinger kan offentliggøres i foråret 2016.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip