FAKTA: Sanders og Clinton kæmper om Demokraternes gunst

To kandidater dyster om at blive Demokraternes bud på, hvem der skal afløse Barack Obama i Det Hvide Hus næste år.

Senest har Bernie Sanders vundet afstemningerne - de såkaldte caucuses - i Alaska, Washington og Hawaii. Hillary Clinton fører dog stadig solidt over Bernie Sanders.

Bliv lidt klogere på de to partifæller her:

* Bernie Sanders, 74 år. Født i New York.

* Senator fra Vermont. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus og tidligere borgmester i Burlington, Vermont.

* Har en bachelorgrad i statskundskab fra University of Chicago. Har blandt andet arbejdet som tømrer og har produceret dokumentarfilm.

* Gift med Jane Sanders. Har en søn fra et tidligere forhold.

* Bernie Sanders har betegnet sig selv som demokratisk socialist med den skandinaviske velfærdsstat som forbillede. Bernie Sanders støttes især af hvide og unge vælgere.

* Hillary Clinton, 68 år. Født i Chicago.

* Tidligere udenrigsminister under præsident Barack Obama og tidligere senator i New York. Uddannet jurist fra Yale Law School.

* Gift med tidligere præsident Bill Clinton og var derfor USA's førstedame i otte år - fra 1993 til 2001. De to har sammen en datter.

* Hillary Clinton har især opbakning fra sorte amerikanere og vælgere med latinamerikansk baggrund.

Kilder: The New York Times, The Washington Post, CNN, berniesanders.com

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip