FAKTA: Se aftalen om fred i Ukraine

Skrevet af admin

22/02/2014

Dagens topnyheder

Fredag underskrev Ukraines præsident Viktor Janukovitj en aftale med oppositionen om fred i landet.

Lørdag morgen stod hans bolig 15 kilometer udenfor Kijev tom - og ingen ved med sikkerhed, hvor præsidenten befinder sig.

Aftalen går i korte træk ud på, at forfatningen fra 2004 skal genindføres, nyt præsidentvalg skal finde sted og volden skal stoppes.

* Senest 48 timer efter, at aftalen er underskrevet, vil en særlig lov blive vedtaget, underskrevet og bekendtgjort. Denne vil genindføre forfatningen fra 2004.

* En reform af forfatningen for at skabe balance mellem præsidentens magt, regeringens magt og parlamentets magt vil påbegynde med det samme. Reformen vil blive gennemført i september 2014.

* Et nyt præsidentvalg vil blive afholdt, så snart forfatningen er implementeret dog senest i december 2014.

* En undersøgelse af de voldelige handlinger vil blive foretaget under fælles tilsyn af myndighederne, oppositionen og EU.

* Myndighederne vil ikke indføre undtagelsestilstand i landet. Både myndighederne og oppositionen vil afstå fra at bruge vold.

* Udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland og Polen samt den særligt udvalgte repræsentant for den russiske præsident opfordrer til et øjeblikkeligt stop af brugen af vold og konfrontationer.

/ritzau/