Fakta: Se her hvad Vækstfonden er

Skrevet af admin

08/03/2014

Dagens topnyheder

* Vækstfonden er statens finansieringsfond. Den medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed.

* Det sker i samarbejde med private investorer og pengeinstitutter. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i flere end 4500 virksomheder for et samlet beløb på over 12 milliarder kroner.

Siden 2010 har Vækstfonden kunnet finansiere landbrug og det sker på to måder.

* Er finansieringsbehovet til bedriften på under to millioner kroner, kan løsningen være en Vækstkaution. Her kommer banken med pengene, men med kautionen dækker Vækstfonden op til 75 procent af bankens eventuelle tab.

* Er finansieringsbehovet på over to millioner kroner, er løsningen et vækstlån direkte fra Vækstfonden. Lånet er attraktivt både for kunden og for banken, da lånet typisk står efter bankens lån. Det gør det lettere at få den øvrige finansiering til investeringen. Vækstlån bliver oftest anvendt til større drifts- og anlægsinvesteringer samt ejerskifter.

Kilde: Vækstfonden

/ritzau/