FAKTA: Se her hvem Egtvedpigen var

Skrevet af admin

21/05/2015

Dagens topnyheder

Fakta om Egtvedpigen:

* Egtvedpigen blev fundet og udgravet i Egtved i 1921. Gravhøjen, kaldet Storehøj, er i dag rekonstrueret, og der findes et lille museum helliget Egtvedpigen nær højen.

* Hun var mellem 16 og 18 år gammel, da hun døde. Hun blev lagt i en kiste fremstillet af en udhulet egestamme og begravet i en 4 meter høj og 22 meter stor gravhøj.

* Egekisten er årring-dateret til år 1370 f.Kr. Rester af en blomstrende røllike blev fundet i graven. Det tyder på, at hun døde og blev begravet om sommeren.

* Særlige bevaringsforhold i gravhøjen betyder, at Egtvedpigens hår, tænder og negle er bevaret sammen med hendes tøj, den kohud hun blev lagt på, og det tæppe hun fik over sig, samt de gravgaver af tekstil, træ og bark hun fik med sig.

* De kremerede knogler af et barn i fem-seksårs alderen var samlet sammen i en lille tøjbylt og begravet sammen med Egtvedpigen.

* Egtvedpigen var klædt i et kort snoreskørt og en kort bluse af uld. Om livet bar hun et bælte med en stor, rund bælteplade af bronze, som symboliserer solen, der var det vigtigste element i bronzealderens religion

* Med sig i graven fik hun blandt andet en lille træspand med en øl-lignende drik fremstillet på honning, porse og tranebær.

* Egtvedpigen er i dag udstillet på Nationalmuseet i København. Hun er en af mere end 20 danske - på verdensplan enestående - grave fra bronzealderen med velbevarede menneskerester og dragter.

Kilde: Nationalmuseet

/ritzau/