FAKTA: Se her, hvilke bøger Jelved deler ud

Med kampagnen Danmark Læser vil kulturministeren have flere danske læseheste. Det skal være dem, der i forvejen sjældent læser en roman eller en novellesamling, og for at få dem til at læse, bliver der uddelt 100.000 bøger 23. april.

Her er de fem bøger, som et uvildigt panel har udvalgt til formålet, samt Kulturministeriets beskrivelse af dem:

* "Hævn" af Robert Zola Christensen

Det er en række gode fortællinger, der udforsker den almenmenneskelige følelse, der kan ramme de fleste. Hævn udfordrer mange af de gængse litterære grænser. I et levende sprog gives et interessant og humoristisk indblik i hævnens dna og mangefacetterede natur. * "Drager over Kabul" af Morten Hesseldahl Bogen er højaktuel og en meget relevant roman om en terrortrussel i Danmark. En politisk thriller med en utrolig fængende historie, som formår at fastholde læseren fra side et. * "Den Sønderjyske Farm" af Erling Jepsen Det er en tragikomisk og humoristisk fortælling, som favner bredt. Gennem skarpe iagttagelser af små, men afgørende forskelle hudfletter Jepsen det danske folk i en nærmest dæmonisk provinsby. * "Og Sådan Blev Det" af Maren Uthaug Det er på en gang en realistisk og eventyrlig historie om den fremmedes møde med en ny verden. Bogen rejser aktuelle spørgsmål om kultursammenstød, indvandring assimilation, og formår gennem "den fremmedes" blik at udfolde en medrivende historie om Danmark og danskerne.

Kilder: Kulturministeriet

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV