Fakta: Se hvad man kan få i erstatning

Store dele af Danmark var ramt af en stormflod 5.-6. december, da vandstanden i de danske farvande steg til et ekstremt niveau i forbindelse med stormen Bodil. Det er Stormrådet, der træffer afgørelse om stormflod eller ej.

Stormflod er en oversvømmelse, der skyldes ekstrem høj vandstand i havet. Stormfloder i Danmark varierer meget i styrke og kan ramme kysterne i månederne oktober til april.

Fristen for at anmelde en stormflodsskade til sit forsikringsselskab udløb 10. februar.

Det er ikke hele skaden, man kan få dækket. Der er en selvrisiko ved stormflodserstatninger:

* For private er selvrisikoen på privat løsøre 10 procent eller mindst 10.000 kroner, mens den for skader på private bygning er på otte procent eller mindst 8000 kroner.

* For erhvervsdrivende er selvrisikoen på løsøre på 10 procent - mindst 10.000 kroner. Mens der for skader på erhvervsbygninger er en selvrisiko på 13 procent eller mindst 13.000 kroner.

* For skader på fritidshuset ligger selvrisikoen på 13 procent eller mindst 13.000 kroner.

Stormflodspuljen er på 250 millioner kroner. Slår pegene ikke til, kan puljen få tildelt yderligere 200 millioner kroner i lån fra staten.

Mange er kommet i en økonomisk klemme, fordi det kun er de direkte skader, der dækkes. Ikke de indirekte som genhusning og tabt indkomst. Desuden er selvrisikoen højere ved en stormflod end ved andre skader.

Kilde: Stormrådet.

/ritzau/

Dagens Gossip