FAKTA: Se Thornings plusser og minusser i EU

Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), nævnes sammen med Polens premierminister, Donald Tusk, som favorit til jobbet som ny EU-præsident efter Herman Van Rompuy.

Her er nogle af de argumenter, der de seneste måneder har været nævnt for og imod den danske statsminister:

* FOR:

- Kønnet. Det har de seneste år fået afgørende relevans at sikre kvinders deltagelse i politik og på topposter. Der er i øjeblikket fem kvinder blandt EU's 28 stats- og regeringschefer.

- Partiet. 12 af EU's 28 lande ledes af konservative/borgerlige, mens ni er socialister/socialdemokrater. Det borgerlige EPP sidder på 28,5 procent af pladserne i Europaparlamentet, mens det europæiske socialistparti (PES) har 25,2 procent. Da EPP's Jean-Claude Juncker blev kommissionsformand, bør mindst en anden toppost gå til PES.

- Økonomisk politik. Thornings danske socialdemokrater er langt fra de mere spenderende socialister i Sydeuropa og appellerer dermed også til mere konservative kræfter.

- Euroen. Det kan være en understregning af sammenholdet i EU, hvis man vælger en præsident fra et land uden euro og lader vedkommende lede topmøder blandt eurolande. En mulig belønning til ikke-eurolande, der engagerer sig konstruktivt.

- Europaparlamentet. Det vil være en fordel af have en EU-præsident, der selv har siddet i parlamentet og dermed kan være med til at glatte ud i de seneste års magtkampe mellem EU's institutioner.

- Kompromisevne. Thorning kommer fra en politisk kompromiskultur, og Danmark har ikke gjort sig voldsomt ud til bens og søgt konfrontationer i EU-samarbejdet. Det kan gavne at have en person, der ikke selv støjer for meget.

* IMOD:

- Partiet. Spørgsmålet om, hvorvidt den danske statsminister ligger for langt til højre i den socialdemokratiske bevægelse, har været rejst.

- Geografien. De østeuropæiske lande har presset på for, at det nu er deres tur til at få en toppost og dermed en markering af, at de er helt inde i EU-varmen.

- Pondus. Thorning er ikke kendt for at fylde og efterlade stort indtryk med sine indlæg på EU-topmøder. Det kan gavne at have personligheder, der kan skære igennem.

- Euroen. Det har tidligere - blandt andet fra fransk side - været nævnt som et potentielt problem, hvis både EU-topmøder og topmøder blandt eurolandene skulle ledes af en person fra et land uden for euroen. Frankrig synes dog at have droppet sine indvendinger.

Kilder: Studie fra Notre Europe og Robert Schuman Foundation, EU-diplomater, europæiske medier samt Josef Janning fra European Council on Foreign Relations.

/ritzau/

Dagens Gossip