FAKTA: Seks bombeangreb har ramt Tyrkiet på under et år

Skrevet af admin

19/03/2016

Dagens topnyheder

Tyrkiet blev lørdag endnu en gang ramt af et blodigt bombeangreb. Denne gang sprængte bomben i Istanbul, og Tyrkiet er dermed blevet ramt af eksplosioner seks gange siden juli sidste år. Her er et overblik over angrebene:

* 19. marts 2016: En bombe i en travl shoppinggade i den tyrkiske millionby Istanbul dræber fire mennesker og sårer 20 andre.

* 13. marts 2016: Mindst 37 mennesker bliver dræbt ved et bombeangreb, da en bil eksploderer ved et busstoppested nær Kizilay-pladsen i den centrale del af Ankara.

* 17. februar 2016: Mindst 28 mennesker bliver dræbt i det centrale Ankara, da et køretøj ladet med eksplosiver sprænger i luften ved siden af en militærbus.

* 12. januar 2016: Mindst ti tyske turister bliver dræbt og 16 personer såret, da en syrisk selvmordsbomber sprænger sig selv i luften i Sultanahmet-kvarteret i Istanbul.

* 10. oktober 2015: To selvmordsbombere dræber 103 mennesker midt i en prokurdisk demonstration ved Ankaras hovedbanegård. Mere end 500 personer bliver såret.

* 20. juli 2015: 34 mennesker bliver dræbt, og omkring 100 andre såret i et selvmordsangreb i den kurdisk-kontrollerede by Suruc nær den syriske grænse.

Kilde: Ritzau

/ritzau/