FAKTA: Sewol kæntrede med hundredvis af skoleelever

Skrevet af admin

15/04/2016

Dagens topnyheder

I løbet af de kommende måneder vil færgen Sewol blive bjærget. Det er to år siden, at færgen sank i en af de værste skibskatastrofer i Sydkorea. Få her et kort oprids af tragedien.

* Den sydkoreanske færge Sewol afsejlede 15. april 2014 fra byen Incheon mod Jeju med 476 mennesker om bord. Heraf var mange skoleelever på lejrtur.

* Skibet kæntrede næste dags morgen, da det ville foretage en skarp vending ud for Jindo.

* Senere undersøgelser viste, at skibet var fejlkonstrueret og overlæsset ved ulykken.

* En stor del af de mange skoleelever om bord fulgte instruktionen fra skibets bro om at blive i kahytterne, da skibet kæntrede.

* Lee Joon-seok, der var kaptajn på færgen, og flere besætningsmedlemmer er siden blevet dømt for drab og pligtforsømmelse.

/ritzau/