FAKTA: SF's turbulente år i regering

Skrevet af admin

09/03/2014

Mest læste i dag

SF har været igennem en stor udskiftning på topposterne i de seneste tre år. Tiden i regering har ført til flere interne opgør, som også har kostet partiet en stor del af opbakningen fra vælgere og medlemmer. Her er et overblik:

* Tre formænd på tre år: Ved landsmødet i 2012 var Villy Søvndal formand. Ved landsmødet i 2013 var det Annette Vilhelmsen, og i 2014 er det Pia Olsen Dyhr, der står i spidsen for partiet.

* Også blandt de mest markante SF'ere har der været en stor udskiftning. I 2012 var det den daværende miljøminister Ida Auken, der holdt landsmødets afsluttende tale. I dag er hun folketingsmedlem hos De Radikale.

* SF's daværende politiske ordfører, Jesper Petersen, er nu finansordfører hos Socialdemokraterne, hvor også den mangeårige SF'er Ole Sohn og tidligere sundhedsminister for SF Astrid Krag er at finde.

* Også tidligere politisk ordfører Lisbeth Bech Poulsen valgte at forlade sin post efter uenighed om linjen i Dong-sagen. Hun er fortsat folketingsmedlem for SF.

* Tidligere skatteminister og næstformand i partiet, Thor Möger Pedersen, er blevet socialdemokrat, og partiets tidligere EU-parlamentariker, Emilie Turunen, er ligeledes skiftet til Socialdemokraterne.

* På tre år har partiet mistet næsten halvdelen af sine medlemmer. I 2011 var der 17.588 medlemmer. I dag mønstrer SF 9280 medlemmer.

/ritzau/